Ti til tiden
Søren Ulrik Thomsen og Jørgen Leth er med. Det samme er Naja Marie Aidt, Jens Blendstrup, Jan Sonnergaard, Janus Kodal, Claus Høxbroe, Theis Ørntoft og Christel Wiinblad. Og så er Johannes L Madsen med, genfundet af selveste Halfdan E. Ti af tidens – og flere generationers – bedste digtere og ordmennesker samlet på ét eneste album. Det lyder næsten for godt til at være sandt; især når man tænker på, at de i denne sammenhæng øser af deres poesi i samarbejde med morgendagens fremmeste musikere og tonemennesker. Den kun 24-årige Mikkel Grevsen, der er studerende på Rytmiske Konservatorium, så i 35 af sine medstuderende et så indlysende talent, at han mente, det kun kunne gå for langsomt med at få det forløst. Og helst i fornemste lyriske iklædning. Ord- og tonemiraklet ’Ti’ udkommer digitalt den 16. juni, og fejres med en releasekoncert på Copenhagen Jazzhouse samme dag.
Noget helt særligt dansk
Jazz and Poetry, Spoken Word, Poetry Slam og en hel del af tidens rap. Danmark er et særegent land, når det kommer til at sætte digterkunst til musik på den mest cool, inciterende, swingende, billeddannende, himmelåbnende og herligt, hjerteligt forførende måde. De fleste af de medvirkende digtere og forfattere har prøvet det før, ja, enkelte er faktisk blandt pionererne ud i genren, som kan spores helt tilbage til halvtredsernes amerikanske beatpoeter. Men på ’Ti’ er man på den musikalske front med til at gøde jorden og vinde nyt land for komponister og musikere, der kun i sjælden grad har markeret sig på den scene, som i mange år har været med til at definere vores sprog, vores sindelag og noget helt særligt dansk.
En julegave til dansklærerne
Det var da også Dansklærerforeningen, Mikkel Grevsen først kontaktede, da han efter en veloverstået koncertrække havde besluttet at lade de musikalske møder mellem garvede forfattere og yngre bands forevige i form af en indspilning. Koncerterne var nemlig en stor succes og interessen voksede blandt et publikum, som udmærkede sig ved at have en stor aldersspredning. Foreningen, hvis medlemmer tæller 10.000 dansklærere fra hele landet, tog da også imod den smukt iklædte nye lyrik med udstrakt kyshånd. Et samarbejde kom i stand, og til jul modtog 9.000 af de – i skolesammenhæng – vigtigste formidlere af ny dansk digterkunst en spændende og anderledes julegave, skabt til at medbringe i undervisningsforløb, som vil gøre en forskel.
Vellykket og helstøbt
Nu er tiden så kommet, hvor ’Ti’ skal møde sit publikum blandt andre end dem, der udmærker sig som dansklærere. Og selvom de medvirkende forfatteres navne nærmest taler for sig selv, er det alligevel bemærkelsesværdigt, hvor vellykket og helstøbt et album, Danmark er blevet beriget med. Søren Ulrik Thomsens melankolsk sansede storbypoesi, det detaljerede savn og den sugende glemsel – her tilsat et nænsomt og næsten tårefremkaldende akkompagnement, fornemt udført af ensemblet Det Glemte Kvarter. Jørgen Leths cool og old school jazzede konstateringer over livets gang i ”Fra samme Tid” omgivet af skønne, nordiske sirenestemmer fra IKI, giver både Leth og hans digt en meget anderledes, men helt rigtig iklædning. Halfdan E, der i halvfemserne nærmest genopfandt genren med sine og Dan Túrells nyklassikere ”Pas på Pengene” og ”Glad i åbningstiden”, er på smukkeste vis tilbage ved udgangspunktet sammen med ungdomsvennen Martin G. De har genfundet den alt for tidligt afdøde Johannes L Madsens udødelige digte, og yder således på ”Sproget har fuglekasser i munden i dag” – med oplæsning af Vigga Svensson og sampling af Klaus Rifbjerg – endnu engang et rundhåndet bidrag til den genre, de i sin tid selv redefinerede. Jens Blendstrup er med sine snurrige og finurligt kringlede ordstrøm som altid i topform sammen med Girls in Airports, ligesom Naja Marie Aidt udruller et sandt mareridt i ”Slik” sammen med vanvidstoner fra Dagens Danmark. Beatpoeten Claus Høxbroe revser et bedøvet og menneskefjendsk hjemland i ”Kaddish for min samtid”, mens Oscar Gilbert smukt underbygger den knugende tristesse med både mod- og meddigtende klaver. Clara Bryld har skrevet musik til Christel Wiinblads skæbnefortælling om en bror, der levede så intenst, at han til sidst ikke magtede det mere, og Graf står for det elektroniske lydbillede til en Jan Sonnergaard, der med vanlig bid og tvivl – grænsende til sortsyn – ligeledes opruller liv og skæbner, som efterlader lytteren uforløst og grublende. Theis Ørntoft dasker i ”Den dovne dag” og ”Det er bare lunt” rundt i et København, hvor mindstemålet af foretagsomhed bliver til et adelsmærke og hverdagen i byen hyldes, mens han bakkes slentrende og jazzet op af Interfoam. Og med en – i denne sammenhæng – meget forskellig tilgang til lyrikken bliver Janus Kodals digt ”Et tredje liv” sunget af Prins Nitram, der fornemt insisterende understreger den hjerteskærende symbolik i Kodals digtning. Alle ti er de med – og alle ti bidrager de med unikke bud på danskheden, drømmene, storheden, forfaldet, livet, døden, skæbnen og kærligheden.
Mikkel Grevsen, foruden hvis entusiasme, ildhu og virkelyst projektet og albummet ’Ti’ aldrig havde set dagens lys, siger selv om den lange rejse mod målet: “Den største oplevelse med produktionen af Ti var at opleve den stemning og energi, der opstod i studiet, når forfatterne og musikerne begyndte at finde ind til hinanden. Jeg havde sat forfattere og musikere sammen ud fra en stærk mavefornemmelse og uden konkret at vide, hvilket materiale de ville komme med. Det var enormt bekræftende at se, at de konstellationer, der forinden kun havde været ideer i mit hoved og fornemmelser i min mave, rent faktisk også fungerede i virkeligheden. Jeg gik meget op i at skabe en god energi og stemning i studiet – det er vigtigt for at kunne få kreativiteten til at blomstre. Den intense og nærværende energi, jeg oplevede i studiet, oplever jeg igen, når jeg lytter til albummet og det er en fantastisk følelse!”
”Ti” udkommer digitalt.
