[ Indhold | Sidebar ]

Fedora Heap’s debutalbum “Into the Sun” ude som download!

19/08/2010

fd7_final1

Det er nu muligt at købe Fedora Heap‘s debutalbum “Into the Sun” som download på iTunes eller lige her. Den fysiske cd udkommer den 9. september, hvor der også holdes releasefest fra 20.00 – 22.00 på Café Saltlageret, Jomfru Ane Gade 16, Aalborg.

Urban Confessionals stadig nr. 1 på Systemlisten for 4. uge i træk – husk at stem!

16/08/2010

uc_72dpi

For 4. uge i træk er “My Song” med Urban Confessionals på førstepladsen på Systemlisten på P3. Hvis du ikke allerede har stemt, kan du nå det endnu! Stem her!

Dans & Lær slipper fuglene fri

12/08/2010

dansoglaer_artwork-lykke-sandal_72dpi1

Foto: Lykke Sandal 

Torsdag d. 9. september afholder bandet Dans & Lær releaseparty i anledningen af vinyl- og digital download-udgivelsen af debutalbummet, “Havens Fugle”. Det vil blive fejret på Blågårds Apotek fra kl. 17.00-20.00, hvor der vil være pladegennemlytning og koncert med fuglestemmer ad libitum. Alle er velkomne og gæster, der kan dokumentere at de deler navn med en fugleart (eks. Ravn, Lærke, Mejse), får 1 gratis øl.

Urban Confessionals stadig nr. 1 på Systemlisten – husk at stem!

05/08/2010

uc_72dpi

For 3. uge i træk er “My Song” med Urban Confessionals på førstepladsen på Systemlisten på P3.

Hvis du ikke allerede har stemt, kan du nå det endnu! Stem her!

Fedora Heap udgiver debutalbum den 9. september

05/08/2010

fd10_final

Aalborgbaserede Fedora Heap tager os med på hipsternes retrobølge, når de udsender debutalbummet “Into The Sun” den 9. september. Anders Grønborg og Allan Bjerregaard der udgør Fedora Heap bevæger sig stilsikkert sig rundt i 80′ernes electropop univers på det kommende album.

Fedora Heap spiller GRATIS koncert søndag den 5. september 2010 på Gammel Torv i Aalborg – ifm. afslutning på Fjordmarathon 2010 og Aalborg i Rødt.

Første single kan købes her!

Se Fedora Heaps første video “Won’t Change a Thing” på Ekstra Bladets Nationen site.

Læs mere om Fedora Heap her!

Urban Confessionals nr. 1 på P3s Systemlisten for anden uge i træk

26/07/2010

uc_72dpi

Det nye danske band Urban Confessionals ligger for anden uge i træk ligger som nr. 1 så P3s Systemlisten med nummeret “My Song”.

Hjælp bandet med at bevare den flotte førsteplads, ved at gå ind og stemme her!
Man kan stemme hver dag ind til på fredag.

Fuglefunk i Huset i Magsstræde

20/07/2010

th-13_ornitologen

Har du nogensinde tænkt over, at fuglene helt gratis leverer soundtrack til dit liv?

På torsdag, den 22/7, kan du opleve Dans & Lær spille deres helt særegne fuglefunk, hvor du bl.a. kan møde skaden, bogfinken og  den store flagspætte. Det foregår i gården i Huset i Magsstræde kl. 19.

Mere info om Dans & Lær her!

Urban Confessionals direkte ind som nr. 1 på P3s Systemlisten

19/07/2010

uc_72dpi

I lørdags strøg det nye danske band Urban Confessionals og deres sommerhit “My Song” direkte ind på førstepladsen på Musiksystemets liste på P3.

Hjælp bandet med at bevare den flotte førsteplads, ved at gå ind og stemme her!

Hjælp Thomas Lennert op af Dansktoppen

16/07/2010

thomas lennert

Thomas Lennerts nye sommersingle “Ta’ min hånd” er nr. 7 i denne uge på Dansktoppen på P5. Om den fortsat ligger der i morgen lørdag er op til lytterne, der inden i søndags kl. 18 kunne stemme via sms.

Lyt med på Dansktoppen i morgen lørdag kl. 13.

Se mere  på Dansktoppens hjemmeside.

Stem på Urban Confessionals

09/07/2010

billede

Urban Confessionals, der er aktuelle med singlen “My Song”, bliver boblet på Systemlisten på P3s Musiksystemet lørdag den 10/7. Lyt med kl. 14-16. Og stem!

De fire knægte slår også hårdt på Radio Køge, hvor “My Song” netop er blevet battlevinder.  Også her kan der stemmes http://www.radio-koege.dk/

“My Song” er lige-i-fjæset-powerpop med et råt og insisterende skud af rock. Og der er glad i låget-garanti! Nummeret er mastered i New York af Brian Gardner (Foo Fighters, Madonna, Depeche Mode, Eminem), og netop Gardner har begejstret og nysgerrigt fulgt det unge band, siden han fik øje på dem i forbindelse med et af bandets tidligere musikalske projekter.